Hos hvalpe og unge hunde i vækst er det vigtigt, at calcium-fosfor-forholdet ikke bliver for højt. I vækstperioden arbejder kroppen aktivt med opbygning af knogler og skelet.
Hvalpe regulerer desuden optagelsen af calcium dårligere end voksne hunde. Hvor voksne hunde i højere grad kan tilpasse optagelsen i tarmen efter behov, vil hvalpe i højere grad optage det calcium, der er til rådighed i foderet.
Af den grund forsøger man typisk at holde calcium-fosfor-forholdet omkring 1,1–1,2 : 1, når man sammensætter BARF til hvalpe og unge hunde.
Hvis man tager udgangspunkt i kødfulde ben, kan det derfor være nødvendigt at tilsætte en relativt stor mængde kød for at holde balancen på dette niveau.
Beregningen i tabellen nedenfor tager udgangspunkt i et calcium-fosfor-forhold på ca. 1,1–1,2 : 1.
Tabellen viser derfor hvor meget rent kød der typisk bør tilsættes, hvis man starter med 1 kg kødfulde ben, så den samlede blanding lander omkring dette niveau.
| Råvare | Ca. knogleandel | Ekstra kød |
|---|---|---|
| 1 kg kyllingehalse | ca. 35 % | ca. 8,5 kg |
| 1 kg kyllingevinger | ca. 30 % | ca. 7,3 kg |
| 1 kg kyllingelår | ca. 25 % | ca. 6,1 kg |
| 1 kg kyllingefødder | ca. 20 % | ca. 4,9 kg |
| 1 kg grisehaler | ca. 30 % | ca. 7,3 kg |
| 1 kg grisehalsben | ca. 35 % | ca. 8,5 kg |
| 1 kg grisenøgleben | ca. 35 % | ca. 8,5 kg |
| 1 kg grisebogblad | ca. 30 % | ca. 7,3 kg |
| 1 kg grisetæer | ca. 25 % | ca. 6,1 kg |
| 1 kg lammerribben | ca. 40 % | ca. 9,7 kg |
| 1 kg lammenakke | ca. 35 % | ca. 8,5 kg |
| 1 kg hesteribben | ca. 40 % | ca. 9,7 kg |
| 1 kg okseribben | ca. 40 % | ca. 9,7 kg |
| 1 kg okseknogleled | ca. 45 % | ca. 10,9 kg |
| 1 kg okse nakke/ryg | ca. 45 % | ca. 10,9 kg |
| 1 kg griserørknogler | ca. 50 % | ca. 12,1 kg |
| 1 kg okse/kalve rørknogler | ca. 50 % | ca. 12,1 kg |
.
Afsluttende bemærkning
Hos Specialdogsshop arbejder vi dagligt med BARF og råfodring. Tabellerne på denne side er baseret på både praktisk erfaring og typiske gennemsnit for knogleindhold i forskellige rå ben.
De giver et realistisk overblik over, hvor meget knogle der typisk indgår i forskellige typer ben, og hvordan knoglemængden kan indgå i en harmonisk BARF-kost.
Hvis du vil vide mere om BARF, råfodring og hvordan man sammensætter kosten, kan du finde mere information i vores guides om BARF.
.
Ofte stillede spørgsmål om hunde og knogler i BARF
Nedenfor har vi samlet nogle af de spørgsmål, vi oftest får fra hundeejere, der fodrer med BARF eller overvejer at begynde på råfodring.
1. Må hunde spise knogler?
Ja, hunde kan godt spise knogler. Mange hunde får knogler som en del af en naturlig fodring, hvor de både giver tyggeaktivitet og bidrager med mineraler som calcium og fosfor.
Hvis du vil læse mere om de forskellige typer knogler, kan du finde en samlet guide i vores artikel om rå ben til hunde hos Specialdogsshop.
Det er dog vigtigt at forstå, at ikke alle knogler er ens. Forskellen handler ikke kun om hvilket dyr knoglen kommer fra, men også om hvor på dyret knoglen sidder. Nogle knogler er mere porøse og relativt bløde, mens andre er meget hårde.
Generelt kan man skelne mellem to typer:
- Porøse og blødere knogler – disse kan typisk tygges og nedbrydes af hunden og bruges derfor ofte som en del af den daglige fodring.
- Meget hårde knogler – disse knogler bliver ofte brugt som tyggeben og gives normalt kun lejlighedsvis, fordi de kan give større slid på hundens tænder.
Når hunde får knogler, skal de samtidig indgå i en afbalanceret kost. For meget knogle i forhold til kød kan give hård afføring eller forstoppelse.
På siden rå ben til hunde hos Specialdogsshop kan du også se tabeller, der viser vejledende mængder for, hvor meget knogle der typisk kan indgå i en BARF-ration, og hvor meget ekstra kød man bør tilsætte, hvis man giver rå ben.
2. Hvilke knogler må hunde spise?
Hunde kan spise rå knogler fra stort set alle dyrearter. Der findes i praksis ikke bestemte dyr, som hunde ikke må få knogler fra. Det afgørende er derfor ikke dyrearten, men snarere hvilken type knogle der gives, hvor meget hunden får, og hvordan knoglerne indgår i den samlede fodring.
Knogler kan være meget forskellige afhængigt af både dyrearten og hvor på dyret knoglen sidder. Nogle knogler er mere porøse og relativt bløde, mens andre er meget hårde og kompakte.
Generelt kan man skelne mellem to typer:
- Blødere og mere porøse knogler – for eksempel mange knogler fra fjerkræ. Disse kan typisk tygges og nedbrydes af hunden og bruges derfor ofte som en del af en råfodring.
- Meget hårde knogler – for eksempel fra større dyr som ko eller hest. Disse knogler er langt mere massive og kan som regel ikke spises helt, men bruges ofte som tyggeben.
Hvis man selv sammensætter hundens kost, kan man vælge forskellige råvarer fra kategorien Sammensæt selv BARF på Specialdogsshop, hvor man selv kan kombinere kød, indmad og kødfulde ben.
Knogler bør samtidig indgå i en afbalanceret fodring. Hvis hunden får for meget knogle i forhold til kød, kan det give hård afføring eller forstoppelse.
3. Må hunde få kogte knogler?
Mange har hørt, at hunde aldrig må få kogte knogler. Forklaringen bliver ofte, at kogte knogler altid splintrer. Virkeligheden er dog lidt mere nuanceret.
Knogler består af to hoveddele: en organisk del, som primært består af kollagen, og en mineralsk del, som hovedsageligt består af calciumfosfatkrystaller. Kollagen fungerer som et fibernet i knoglen og giver den fleksibilitet, mens mineralerne giver knoglen hårdhed.
Når knogler opvarmes, begynder kollagenets struktur at ændre sig. I nogle tilfælde kan knoglen blive mere sprød og brække i skarpere fragmenter. I andre tilfælde – især ved længere tids kogning – kan knogler fra unge dyr blive mere porøse og smuldrende.
Af forsigtighedshensyn anbefaler mange derfor stadig at undgå kogte knogler og i stedet give rå knogler.
Hvis man ønsker en løsning hvor balancen mellem kød, knogle og indmad allerede er planlagt, kan man også vælge en af vores KompletBarf-kasser.
4. Er det farligt for hunde at spise kyllingeknogler?
Mange har hørt, at hunde aldrig må spise kyllingeknogler. Den regel er blevet meget udbredt, men i praksis er virkeligheden mere nuanceret.
Rå kyllingeknogler er relativt bløde og porøse sammenlignet med knogler fra større dyr. Derfor indgår de ofte i råfodring, hvor hunde kan tygge og nedbryde dem som en del af kosten.
Råvarer som kyllingehalse, kyllingefødder og kyllingevinger bruges derfor ofte til hvalpe, unghunde og hunde, der er ved at blive introduceret til råfodring.
Du kan også se en oversigt over forskellige typer knogler i vores guide om rå ben til hunde hos Specialdogsshop.
Uanset hvilken type knogle der gives, spiller hundens fordøjelse en vigtig rolle. Hunde der er vant til råfodring har typisk en meget sur mavesyre, som hjælper med at nedbryde både kød og knogle.
5. Kan hunde få for mange knogler?
Ja, hunde kan godt få for mange knogler. Knogler er en vigtig del af BARF-fodring, men de bør altid indgå i en balanceret kost sammen med kød og andre dele af dyret.
Knogler indeholder store mængder calcium og mineraler. Hvis hunden får for meget knogle i forhold til kød, kan det påvirke fordøjelsen. Mange hundeejere vil opleve det som meget tør eller kridtagtig afføring.
Derfor handler korrekt brug af knogler ikke kun om hvilken knogle der gives, men også om mængden og hvordan knoglerne fordeles over tid.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med forskellige typer knogler og råvarer, så hundeejere lettere kan vurdere mængden af knogle i fodringen.
For hundeejere der ønsker en enkel løsning, kan det også være en fordel at vælge en af vores KompletBarf-kasser, hvor balancen mellem kød, knogle og indmad allerede er sammensat.
6. Hvor meget knogle må en hund få?
Hvor meget knogle en hund bør få, afhænger af flere ting, blandt andet hvilken type knogle der gives, og hvor meget kød der følger med.
I mange BARF-retningslinjer står der, at kosten bør indeholde omkring 10 % ben. Her menes der i praksis som regel kødfulde ben. Det vil sige knogler, hvor der stadig sidder kød og fedt på – for eksempel kyllingehalse eller ribben.
Disse råvarer består derfor ikke af ren knogle. I praksis kan kødfulde ben nogle gange indeholde omkring 30–50 % knogle, mens resten er kød og fedt.
Der findes også knogler, der næsten består af ren knogle, for eksempel skulderblade eller rørknogler, hvor kødet er fjernet. Hvis man giver sådanne knogler, vil hunden få en langt større mængde knogle og calcium end hvis man giver kødfulde ben.
Derfor kan det være misvisende blot at sige, at hundens kost skal indeholde “10 % knogle”. I virkeligheden afhænger mængden af knoglen, dens indhold af mineraler – primært calcium og fosfor og balancen mellem dem – samt hvor meget kød der følger med.
Hos Specialdogsshop arbejder vi med en praktisk tilgang til balancen mellem kød og knogle. Vores KompletBarf kasser er i forvejen sammensat, så forholdet mellem kød, fedt, knogle og indmad er harmonisk afstemt.
Nogle hundeejere ønsker dog indimellem at forkæle hunden lidt ekstra ved at give et knogleprodukt ved siden af – for eksempel kyllingehalse eller andre rå ben til hunde. Hvis man gør det, vil hunden få mere knogle end den oprindelige balance i kassen er beregnet til.
Derfor har vi lavet en tabel, som hjælper med at bevare balancen i fodringen. Tabellen viser, hvor meget ekstra kød og fedt man typisk bør tilsætte, hvis man vælger at give omkring et kilo ekstra rå ben, fordelt over den periode hvor man bruger en KompletBarf kasse.
Formålet er ikke at ændre den oprindelige sammensætning, men at sikre, at måltiderne stadig har en god balance mellem kød og knogle – og dermed også en harmonisk calcium-fosfor balance.
Hvis en hund får meget knogle på én gang uden tilstrækkeligt kød og fedt, vil det ofte føre til meget hård afføring eller forstoppelse. Derfor bør knogler altid gives sammen med kød.
7. Hvilke knogler er bedst til hunde?
Hvilke knogler der er bedst til en hund, afhænger blandt andet af hundens størrelse, tyggekraft og hvor vant den er til at spise BARF.
På siden ovenfor kan du se en oversigt over forskellige typer rå ben til hunde. Her har vi blandt andet inddelt knoglerne efter, hvor porøse eller hårde de er.
Hos Specialdogsshop arbejder vi typisk med tre overordnede typer knogler:
Meget porøse knogler
Disse knogler er relativt bløde og lette for hunden at knuse. De egner sig derfor særligt godt til små hunde, hvalpe og hunde, der lige er startet op på BARF.
Mellemporøse knogler
Disse knogler kræver lidt mere tyggekraft. De passer derfor ofte bedst til hunde, der har mere styrke i kæben og er vant til at tygge knogler.
Hårde knogler
De hårde knogler fungerer primært som det, vi kalder hyggeben. Det er knogler, som hunden kan ligge og gnave i, men som vi normalt ikke forventer, at hunden knuser og spiser fuldstændigt.
Ved at vælge knogler, der passer til hundens størrelse og tyggekraft, kan man gøre BARF-fodring både mere sikker og mere naturlig for hunden.
8. Kan knogler knække hundens tænder?
Ja, i nogle tilfælde kan meget hårde knogler føre til tandfraktur hos hunde. Risikoen afhænger dog i høj grad af, hvilken type knogle der gives, og hvor kraftigt hunden tygger.
Især meget hårde knogler fra større dyr kan udgøre en større belastning for tænderne. Det gælder blandt andet de såkaldte rørknogler, som er de bærende knogler i benene på store dyr som ko eller hest.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med tre forskellige typer knogler:
Meget porøse knogler
Bløde knogler som hunden let kan knuse og spise.
Mellemporøse knogler
Knogler der giver en god balance mellem tyggetid og tandrensning.
Hårde knogler
Knogler der primært bruges som hyggeben.
9. Kan hunde få forstoppelse af knogler?
Ja, hunde kan få forstoppelse, hvis de får for meget knogle i forhold til kød og fedt.
Knogler indeholder store mængder mineraler, især calcium. Hvis en hund får en stor mængde knogle uden tilstrækkeligt kød og fedt til at balancere måltidet, kan afføringen blive meget tør og kridtagtig.
Let hård afføring kan godt forekomme kortvarigt hos hunde, der spiser BARF. Problemet opstår typisk, hvis hunden over kort tid får en større mængde knogle.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med en praktisk opdeling af knogler i meget porøse, mellemporøse og hårde knogler.
Hvis man ønsker en enkel løsning, kan man også vælge en af vores KompletBarf kasser, hvor forholdet mellem kød, fedt, knogle og indmad allerede er afstemt.
10. Kan hunde spise knogler hver dag?
Ja, en hund kan godt spise knogler hver dag. Faktisk er knogler en vigtig kilde til calcium i en BARF-baseret kost.
Hvis en hund kun får kød, fedt og indmad over længere tid uden knogler eller andre calciumkilder, vil kosten mangle calcium.
En ofte brugt tommelfingerregel er, at omkring 10 % af kosten kan bestå af kødfulde ben.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med færdigt sammensatte KompletBarf kasser, hvor forholdet mellem kød, fedt, knogle og indmad allerede er afstemt.
11. Hvilke knogler må hunde ikke spise?
De fleste rå knogler kan indgå i en BARF-baseret kost, men der findes nogle typer knogler, som man bør være mere forsigtig med eller helt undgå.
Det gælder især tilberedte knogler. Når knogler bliver kogt, stegt eller på anden måde opvarmet, ændrer deres struktur sig. Kollagenet i knoglen nedbrydes, og knoglen bliver ofte mere sprød. Det kan øge risikoen for, at knoglen splintrer, og derfor anbefales det generelt, at hunde kun får rå knogler. Du kan læse mere om forskellige typer rå ben i vores oversigt over rå ben til hunde.
Man bør også være forsigtig med meget hårde knogler fra større dyr, for eksempel rørknogler fra ko, hest eller rådyr. Rørknogler er de bærende knogler i dyrenes ben og indeholder ofte marv i midten. Fordi disse knogler er udviklet til at bære store dyrs kropsvægt, er de meget kompakte og hårde. Det betyder, at de kan være hårde for hundens tænder, og nogle hunde kan også have en tendens til at sluge mindre stykker.
Hos vildt som rådyr vælger mange derfor at fravælge rørknoglerne og i stedet give andre dele af dyret, for eksempel ribben eller ryg, som typisk er mere porøse og lettere for hunden at tygge.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med en praktisk opdeling af knogler i tre kategorier:
Meget porøse knogler
Bløde knogler, som hunden let kan knuse og spise.
Mellemporøse knogler
Knogler der giver god tyggetid og samtidig kan spises.
Hårde knogler
Knogler der oftest bruges som hyggeben, hvor hunden primært ligger og gnaver i dem.
De hårdeste knogler fra større dyr bruges derfor typisk som beskæftigelse snarere end som egentlige måltidsknogler.
Det er også vigtigt at være opmærksom på hundens tyggeadfærd. Hvis en hund ikke er vant til at få større knogler og pludselig får adgang til dem, kan den blive meget ivrig og forsøge at spise for meget på én gang. I sådanne tilfælde kan det være en god idé at begrænse mængden eller fjerne knoglen efter noget tid.
Knogler bør altid indgå som en del af et balanceret måltid. Hvis en hund får knogler uden tilstrækkeligt kød og fedt til at balancere måltidet, kan det føre til meget hård afføring eller forstoppelse. Derfor gives knogler normalt sammen med kød, så forholdet mellem calcium og fosfor i kosten forbliver harmonisk.
Hvis man ønsker en enkel løsning, hvor balancen allerede er afstemt, kan man også vælge en af vores KompletBarf kasser, hvor forholdet mellem kød, fedt, knogle og indmad er gennemtænkt på forhånd.
12. Kan knogler rense hundens tænder?
Ja, knogler kan i mange tilfælde hjælpe med at holde hundens tænder rene. Når hunden tygger på knogler, opstår der en naturlig mekanisk rensning af tænderne, hvor belægninger og begyndende tandsten kan slides væk.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle knogler har samme effekt. Små og meget porøse knogler, som for eksempel kyllingehalse, kyllingevinger eller kyllingefødder, bliver ofte hurtigt knust og slugt. De giver derfor kun meget begrænset tandrensning.
Hvis formålet også er tandpleje, kræver det typisk mellemporøse knogler, som hunden skal tygge mere på. Et eksempel kan være lammeribben eller lignende knogler, hvor hunden får noget tyggetid, samtidig med at tænderne renses mekanisk. Du kan se flere eksempler i vores oversigt over rå ben til hunde.
Det er også vigtigt at være opmærksom på hundens tyggeadfærd. Nogle hunde har en vane med primært at tygge i den ene side af munden. Det kan være helt uskyldigt, men det kan også være et tegn på, at hunden undgår at bruge den anden side på grund af smerter eller problemer med en tandrod eller kæben. Hvis man konsekvent oplever, at hunden kun tygger i én side, kan det derfor være en god idé at få dyrlægen til at undersøge tænder og kæbe.
Man skal også være opmærksom på, at hunde ofte ikke bruger deres hjørnetænder – de lange rovtænder – til at tygge med. Disse tænder er i naturen primært beregnet til at gribe og fastholde bytte. Derfor bliver de ikke altid renset effektivt, selv hos hunde der jævnligt tygger knogler.
Hos Specialdogsshop anbefaler vi derfor, at man holder øje med alle tænderne – også selvom hunden tygger knogler.
Selvom knogler kan rense tænderne, vil der samtidig forekomme et vist naturligt slid på tænderne. Det er normalt og en del af den måde rovdyrstænder fungerer på.
Problemer opstår først, hvis en hund i længere tid ligger og gnaver meget voldsomt på meget hårde knogler. Derfor bør de hårdeste knogler primært bruges som hyggeben og i begrænset tid.
13. Hvornår må hvalpe begynde at spise knogler?
I naturen begynder ulveunger og hundehvalpe faktisk meget tidligt at interessere sig for knogler. Når forældrene bringer byttedyr hjem, vil hvalpene ofte begynde at gnave i resterne. I starten handler det dog mest om at tygge og udforske maden.
Når man fodrer hvalpe med BARF, er det dog vigtigt, at kosten indeholder den rette mængde calcium. Knogler er den mest naturlige kilde til calcium i en rå kost, og derfor bør knogle indgå i kosten fra det tidspunkt, hvor hvalpen begynder at spise rigtig mad.
Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at hvalpe ikke må få for meget calcium. I vækstperioden optager hvalpe meget effektivt calcium fra kosten, og et for højt calciumindtag kan påvirke udviklingen af knogler og led.
Derfor bør knoglemængden indgå som en kontrolleret del af et balanceret måltid, hvor forholdet mellem calcium og fosfor er korrekt.
Hos Specialdogsshop tilstræber vi typisk et calcium-fosfor-forhold omkring 1,1–1,3 : 1.
I praksis begynder mange opdrættere at introducere knogle allerede omkring 3-ugers alderen, når hvalpene begynder at spise fast føde. Her gives knoglen normalt i finmalet form, blandet i hakket kød.
Når hvalpene bliver lidt større, kan de begynde at håndtere hele knogler. Allerede omkring 8-ugers alderen kan mange hvalpe tygge bløde og porøse knogler som kyllingehalse eller kyllingefødder. Disse typer kan også findes blandt vores rå ben til hunde.
Hvis man ønsker en løsning, hvor balancen allerede er beregnet, kan man også vælge en af vores KompletBarf kasser til hvalpe, hvor forholdet mellem kød, fedt, indmad og knogle allerede er afstemt.
For hundeejere der selv ønsker at sammensætte kosten, kan man også bruge vores guide til at sammensætte sin egen BARF, hvor vi gennemgår hvordan balancen mellem kød, knogle og indmad kan opbygges.
14. Er det normalt at hundens tænder bliver slidt, når den tygger på ben og knogler?
Ja. Et vist slid på tænderne er helt normalt hos hunde, der gennem livet bruger deres tænder til at tygge kød og knogler.
Hundens tænder er udviklet til animalsk føde. I modsætning til mennesker og planteædere, som har flade kværnetænder til at male føde, har hunde skarpe kindtænder og kraftige rovtænder, der er beregnet til at skære kød og knuse knogler. Når hunden bruger sine tænder til dette arbejde gennem mange år, vil tænderne derfor gradvist ændre form og udseende. Det er en naturlig proces.
Først slides emaljen, og senere kan noget af den underliggende dentin blive synlig. Kroppen reagerer samtidig ved at danne nyt dentin indefra tanden gennem dentinkanalerne. Denne proces beskytter pulpakammeret, så pulpa gradvist trækker sig tilbage. Derfor kan man nogle gange se et mørkere område midt i tanden, uden at pulpa nødvendigvis er blottet eller at hunden har smerter.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem naturlig nedslidning og egentlige tandbrud.
- Naturligt slid sker langsomt over flere år, hvor tanden gradvist ændrer form. Hunden har typisk ingen smerter og bruger fortsat tænderne normalt.
- Tandbrud sker pludseligt. Her kan pulpa blive blotlagt, hvilket kan være smertefuldt og bør vurderes af en dyrlæge.
Hvor meget tænderne slides, afhænger i høj grad af hvilken type knogler eller ben hunden tygger på. På siden rå ben til hunde har vi samlet en oversigt over forskellige knogletyper og deres egenskaber.
Knogler kan groft opdeles i tre kategorier:
- meget porøse knogler
- mellemporøse knogler
- hårde knogler
Meget porøse knogler – for eksempel mange knogler fra fjerkræ – er relativt bløde. De kan typisk knuses og spises af hunden og giver normalt meget begrænset slid på tænderne. Til gengæld giver de heller ikke så meget tandrensning.
Mellemporøse knogler giver ofte en god balance mellem tyggetid og tandrensning. Disse knogler bruges ofte i råfodring, fordi de giver naturlig brug af tænderne uden at være så hårde som de tungeste knogler.
Hårde knogler fra større eller ældre dyr kan derimod give et kraftigere slid på tænderne, især hvis hunden ligger i mange timer og gnaver i dem. Dyrets alder spiller også en rolle, fordi knogler fra ældre dyr generelt er mere mineraliserede og dermed hårdere.
Det er derfor vigtigt, at knogler indgår i en balanceret fodring sammen med kød og fedt. Hvis en hund for eksempel får en stor mængde kødfulde ben uden tilstrækkeligt kød, vil den få langt mere knogle end kroppen har behov for. Det kan føre til meget hård afføring eller i værste fald forstoppelse.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med en gennemtænkt sammensætning af råfoder. I vores KompletBarf kasser indgår kød, fedt, indmad og knogle i en harmonisk balance, hvor forholdet mellem næringsstofferne allerede er afstemt.
I disse kasser anvendes primært meget porøse og mellemporøse knogler, mens de hårdeste knogler typisk bruges som tyggeben, som kan gives ved siden af den daglige fodring.
Hvis man vil læse mere om naturlig fodring og brug af knogler i hundens kost, kan man finde flere artikler og forklaringer på rå ben til hunde hos Specialdogsshop.
15. Kan hunde fordøje knogler eller ben?
Ja, hunde kan normalt godt fordøje knogler og ben. Hundens tænder og fordøjelsessystem er udviklet til animalsk føde, og i naturen spiser rovdyr hele byttedyr, hvor både kød, fedt, organer og knogler indgår.
Nedbrydningen begynder allerede i munden. Hundens tænder er ikke lavet til at tygge maden fint i stykker, som hos mennesker eller planteædere. Hos hunde er kindtænderne skarpe og beregnet til at knuse knogler og dele kød i større stykker. Disse stykker bliver ofte til det man kan kalde slugbare stykker, som hunden derefter sluger.
Det betyder også, at hunde kan sluge relativt store stykker knogle. For eksempel kan en kyllingehals normalt passere gennem halsen på en hund på omkring 5 kg eller derover, også selv om hunden vælger at sluge den uden at tygge meget på den.
Når knoglen kommer ned i mavesækken, begynder mavesyren at opløse knoglens mineraler. Hos hunde der primært spiser animalsk føde, ligger mavesyrens pH typisk omkring 1–2. Ved denne surhedsgrad kan både kød og knogler gradvist nedbrydes.
Hundens kost påvirker dog mavesyrens styrke. Hvis hunden får større mængder kulhydrater gennem tørkost, godbidder, frugt eller grøntsager, kan pH-værdien i maven stige til omkring 4–5. I sådanne tilfælde bliver det sværere for maven at opløse knogler effektivt.
Hvis mavesyren ikke er tilstrækkeligt sur, kan knogler i nogle tilfælde blive liggende længere tid i maven, fordi kroppen forsøger at nedbryde dem. Nogle gange reagerer kroppen ved at kaste knoglen op igen. I andre tilfælde kan mindre stykker knogle passere videre til tarmen, før de er opløst helt.
Hvis hunden samtidig har fået en relativt stor mængde knogle på én gang, kan det føre til meget tør eller kridtagtig afføring. Kroppen optager nemlig kun den mængde calcium og fosfor den har behov for, mens resten udskilles gennem afføringen.
Derfor er det vigtigt, at knogler altid indgår i en balanceret kombination med kød og fedt. Hvis en hund for eksempel får meget store mængder kompakte knogler uden tilstrækkeligt kød, kan det give meget hård afføring eller i værste fald forstoppelse.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med forskellige typer knogler, som blandt andet inddeles i meget porøse, mellemporøse og hårde knogler. Hvis du vil læse mere om forskellen på disse typer og om knoglers opbygning, kan du finde en uddybende forklaring i vores videnssektion:
Værd at vide om BARF – rå ben til hunde
Hvis du ønsker en løsning hvor balancen mellem kød, fedt, indmad og knogle allerede er gennemtænkt, kan du også se vores:
16. Hvor lang tid tager det for en hund at fordøje en knogle?
Hvor lang tid det tager for en hund at fordøje en knogle eller et ben afhænger blandt andet af knoglens type, størrelse og hundens fordøjelse.
Nedbrydningen begynder allerede i munden, hvor hundens tænder knuser knoglen i mindre stykker. Hundens tænder er udviklet til at knuse knogler og dele kød i større stykker, som derefter sluges.
Når knoglen når mavesækken, begynder den meget sure mavesyre at opløse knoglens mineraler. Hos hunde der primært spiser animalsk føde ligger mavesyrens pH typisk omkring 1–2. Ved denne surhedsgrad kan knogler gradvist opløses.
Hos de fleste hunde tager det typisk 12–36 timer fra et måltid bliver spist, til resterne passerer gennem fordøjelsessystemet.
17. Hvorfor bliver hundens afføring hvid efter at den har spist ben eller knogler?
Når en hund spiser knogler eller ben, kan afføringen nogle gange blive lys, grålig eller næsten hvid. Det skyldes knoglens mineralindhold – især calcium og fosfor.
Hundens krop optager kun den mængde mineraler den har behov for. Hvis hunden får mere knogle end kroppen har brug for, vil overskydende mineraler passere videre gennem fordøjelsen og udskilles i afføringen.
18. Hvorfor bliver min hunds afføring hvid og hård efter at den har spist ben eller knogler?
Når hunde spiser knogler eller ben, kan afføringen nogle gange blive lys, grålig eller næsten hvid. Samtidig kan den også blive mere tør og hård. Det skyldes knoglens indhold af mineraler – især calcium og fosfor.
Når en hund spiser knogler, begynder nedbrydningen allerede i munden. Hundens tænder er udviklet til at knuse knogler og dele kødet i større stykker, som derefter sluges. Disse stykker kommer ned i mavesækken, hvor den meget sure mavesyre begynder at opløse knoglernes mineraler.
Hos hunde der primært spiser animalsk føde, ligger mavesyrens pH typisk omkring 1–2. Ved denne surhedsgrad kan både kød og knogler gradvist nedbrydes. Når føden bevæger sig videre gennem fordøjelsessystemet, optager kroppen en del af mineralerne gennem tarmvæggen.
Kroppen optager dog kun den mængde calcium og fosfor, den faktisk har behov for. Hvis hunden får mere knogle, end kroppen har brug for, vil overskydende mineraler passere videre gennem fordøjelsen og blive udskilt i afføringen. Det er netop disse mineraler, der kan give afføringen en lys eller kridtagtig farve.
Hvis der samtidig er kommet en større mængde knogle ned i fordøjelsen på én gang, kan afføringen også blive meget tør og hård. Det skyldes, at der simpelthen er for meget mineraliseret knogle i forhold til resten af måltidet.
Som en praktisk tommelfingerregel bør knogleandelen normalt ikke udgøre mere end omkring 10 % af hundens daglige kost. Hvis mængden bliver væsentligt højere over længere tid, kan det skabe ubalance mellem calcium og fosfor i kosten. Samtidig kan det også give hård afføring på de dage, hvor hunden får en større mængde knogle.
Mange hundeejere oplever derfor, at det fungerer godt at lade hunden spise sin kødandel først, for eksempel hakket kød eller andet kød med fedt og indmad, og derefter give knoglen bagefter. På den måde ligger der allerede en god base af kød og fedt i maven, før hunden begynder at spise knoglen.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at forskellige knogler indeholder forskellige mængder knoglemasse. Nogle knogler er meget porøse og relativt lette for hundens fordøjelse at håndtere, mens andre knogler er mere kompakte og indeholder langt mere mineral.
Hos Specialdogsshop arbejder vi derfor med en praktisk opdeling af knogler i tre typer: meget porøse, mellemporøse og hårde knogler. De meget porøse knogler er lettere for både tænder og fordøjelse, mens de hårdere knogler oftere bruges som tyggeben.
Hvis du vil læse mere om knoglers opbygning og forskellen på porøse og hårde knogler, kan du finde flere forklaringer i vores videnssektion: Værd at vide om BARF – rå ben til hunde.
Hvis du ønsker en løsning hvor balancen mellem kød, fedt, indmad og knogle allerede er gennemtænkt, kan du også se vores: KompletBarf kasser.
Du kan også finde flere produkter og informationer på vores webshop: Specialdogsshop.
19. Hvad gør man hvis en hund sluger et ben eller en knogle uden at tygge det?
Mange hundeejere bliver bekymrede, når de ser deres hund sluge et stykke ben eller knogle uden at tygge det ret meget først. Det kan se voldsomt ud, især hvis hunden sluger et relativt stort stykke.
Det er dog vigtigt at forstå, at hundens krop faktisk er bygget til at håndtere føde i langt større stykker, end vi mennesker normalt ville finde naturligt. Hundens tænder er udviklet til at knuse knogler og dele kødet i større stykker, som derefter sluges. Spiserøret og mavesækken er samtidig konstrueret til at kunne transportere og håndtere disse større stykker føde.
Derfor kan det være helt normalt, at en hund kun knækker en knogle et par gange og derefter sluger den. For eksempel kan en større hund eller en stærk tygger som en labrador godt knuse et kyllingelår et par gange og derefter sluge det. Det kan se voldsomt ud, men for hunden er det en helt naturlig måde at spise på.
Der er heller ikke to hunde, der spiser knogler på helt samme måde. Nogle hunde tygger mange små stykker af, mens andre blot knækker knoglen en gang eller to for at gøre den slugbar og derefter sluger den. Begge dele kan være helt normalt.
Nogle gange kan en hund også spise hurtigere, hvis den er meget begejstret for maden. Rå kød og knogler kan være meget attraktivt for hunde, og nogle hunde reagerer ved at spise hurtigt.
En anden faktor kan være hundens oplevelse af situationen omkring måltidet. Hvis hunden føler sig en smule usikker på, om den får lov til at spise sin mad i fred, kan den instinktivt begynde at sluge maden hurtigere.
Hos hunde, der er vant til at spise rå føde og knogler, er dette normalt ikke et problem. Når knoglen når ned i mavesækken, vil den meget sure mavesyre – typisk med en pH-værdi omkring 1–2 – begynde at opløse knoglens mineraler.
Derfor er det vigtigt at vælge knogler, der passer til hundens størrelse, erfaring og kost.
Hos Specialdogsshop arbejder vi netop med en opdeling af knogler i meget porøse, mellemporøse og hårde knogler. Hvis du vil læse mere om forskellen mellem disse typer, kan du finde en uddybende forklaring i vores videnssektion:
Værd at vide om BARF – rå ben til hunde.
Hvis du ønsker en løsning hvor balancen mellem kød, fedt, indmad og knogle allerede er gennemtænkt, kan du også se vores:
Du kan også finde flere produkter og informationer på vores webshop:
20. Hvorfor graver hunde deres knogler ned?
Nogle hunde vælger at grave deres knogler ned i haven, i tæpper, i sofaen eller andre steder i hjemmet. Det kan virke lidt mærkeligt for os mennesker, men for hunden er det en helt naturlig adfærd.
Den mest almindelige årsag er, at hunden ønsker at gemme sin knogle, så andre ikke tager den.
Selv i et hjem hvor hunden er alene, kan dette instinkt stadig være til stede.
En anden almindelig årsag er, at hunden ikke har lyst til at spise knoglen lige nu.
Det er derfor vigtigt at forstå, at nedgravning af knogler ikke nødvendigvis betyder, at der er noget galt.
21. Kan hunde spise frosne knogler?
Ja, hunde kan godt spise frosne knogler.
Når knogler er frosne, bliver de typisk hårdere end når de er optøet.
Derfor vælger mange hundeejere at lade knogler tø op, før de gives til hunden.
Hos Specialdogsshop, hvor vi selv har omkring 40 hunde, vælger vi normalt at give knogler optøet.
22. Hvor store knogler må hunde få?
Når man taler om størrelsen på knogler til hunde, er det først vigtigt at overveje, hvorfor hunden får knoglen.
Hvis knoglen gives som en del af hundens kost – for eksempel til en hund der fodres med BARF – er det vigtigt, at hunden faktisk kan spise knoglen.
Hvalpe og unge hunde starter typisk med meget porøse knogler.
23. Kan knogler sidde fast i hundens mave eller tarm?
Hos en sund hund, der er vant til at spise animalsk føde, er det meget sjældent et problem.
Hundens mavesyre er meget sur, og hos hunde der primært spiser animalsk føde ligger pH-værdien typisk omkring pH 1–2.
Den samlede fordøjelsestid for knogler ligger ofte et sted mellem 12 og 36 timer.
24. Kan man blande tørkost og BARF?
Det korte svar er, at det normalt ikke anbefales at blande tørkost og BARF, især hvis hunden samtidig får rå knogler.
Hos hunde der primært spiser animalsk føde ligger mavesyrens pH-værdi typisk omkring pH 1–2.
Når hunde derimod fodres med tørkost, vil pH-værdien i mavesækken ofte ligge væsentligt højere – i mange tilfælde omkring pH 4–5.
Når man går fra tørkost til BARF, tager det typisk omkring 7–10 dage, før mavesyren igen bliver tilstrækkeligt sur.
Du kan læse mere om opstartspakken her:
Læs mere om BARF og rå ben til hunde
Hvis du vil vide mere om BARF, knogler og sammensætning af råfoder, kan du finde flere guides og produkter her:
Hos Specialdogsshop arbejder vi med råfodring hver dag og deler løbende viden om BARF, knogler og naturlig fodring af hunde.

