Kurv  

Ingen varer

DKK 0,00 Fragt
DKK 0,00 Samlet

Kurv Gå til bestilling

Kontakt os

Du kan kontakte os på:

Telefon: 30 55 61 71

Send os en e-mail
Nyhedsbrev

KompletBarf 3 "Senior" (12 kg) Se fuld størrelse

KompletBarf 3 "Senior" (12 kg)

Udviklet til ældre hunde med fokus på vedligehold af muskelmasse, bevægelighed og kredsløb.

Sammensat med højere andel hjerte, kollagene råvarer og letudnytteligt animalsk protein samt moderat calciumindhold tilpasset den ældre krop.

Vi har taget stilling til sammensætningen, så du ikke behøver.

Flere detaljer

Barf senior 3

DKK 899,00

Hvem er KompletBarf 3 "Senior" til?

Hvornår en hund betragtes som senior afhænger primært af størrelse og kropsvægt. Større hunde ældes biologisk tidligere end små.

Som generel rettesnor:

  • Små hunde (under 10 kg): senior fra ca. 8–10 år

  • Mellemstore hunde (10–25 kg): senior fra ca. 7–8 år

  • Store hunde (25–40 kg): senior fra ca. 6–7 år

  • Meget store hunde (over 40 kg): senior fra ca. 5–6 år

Det afgørende er ikke kun alder i år, men hvordan kroppen ændrer sig med alderen.


Hvad gør KompletBarf – Senior nem i hverdagen?

Denne kasse er udviklet som en færdig BARF-pakke til den ældre hund, hvor sammensætningen allerede er tilpasset kroppens ændrede behov.

Du skal i princippet blot:

  • tage passende mængder hakkekød og kødfulde ben op af fryseren

  • tø dem op i køleskabet

  • tilsætte vitamin- og mineraltilskud samt fiskeolie

  • servere maden til hunden

Sammensætningen kan bruges direkte og kræver ingen yderligere justering.


Hvorfor vælge KompletBarf – Senior?

Når hunden bliver ældre, falder kroppens udnyttelse af protein, og belastningen på led, sener og kredsløb øges gradvist.

Denne pakke er sammensat med fokus på:

  • ældre hunde med behov for bedre udnyttelse af animalsk protein

  • vedligehold af muskelmasse og bevægelighed

  • støtte til hjerte og kredsløb via naturligt indhold af hjerte og funktionelle væv

  • et moderat calciumindhold, tilpasset den ældre krop

I stedet for at fodre mindre er der fokuseret på mere præcis og biologisk sammenhængende ernæring.


Indhold i KompletBARF 3 – Senior (12 kg)

Produkter, mængder og næringsindhold

ProduktVarenr.AntalProtein %Fedt %
Kylling med 10 % ben250586 × 500 g21,55,8
Lam mellangärde250124 × 500 g19,18,2
Oksekød med 10 % lever205514 × 500 g21,19,6
Kyllingehjerter52550034 × 500 g19,810,3
Gris med 10 % lever255532 × 500 g18,55,0
Kyllingefødder71640861 × 1 kg19,810,3
Kyllingevinger71430681 × 1 kg19,84,3

Samlet vægt: 12 kg


Samlet næringsprofil (beregnet, ikke estimeret)

Protein: 20,1 %
Fedt: 8,5 %


Calcium og fosfor (beregnet)

Calcium: ca. 1,16 %
Fosfor: ca. 0,97 %
Calcium-fosfor-forhold: ca. 1,2 : 1
ca. 2,5 % lever

Sammensætningen er vurderet ud fra faktisk indhold af mineraliseret knogle.
Vi anbefaler ikke at tilsætte ekstra kødfulde ben eller calciumtilskud.

En enkelt okseled- eller hyggeknogle kan gives som tyg, men bør ikke indgå som ernæring.

Hvorfor indeholder denne kasse en høj andel kyllingevinger og kyllingefødder?

Kyllingevinger og kyllingefødder er rige på hud, sener, brusk og bindevæv og bidrager med en høj andel kollagen og kollagene aminosyrer. Disse vævstyper indgår som naturlige byggesten i kroppens normale vedligehold af led, sener og støttevæv og bliver særligt relevante i seniorårene.

Andelen er derfor bevidst højere end i en gennemsnitlig BARF-pakke. Det giver et større bidrag af bindevævs- og bruskholdige råvarer uden samtidig at øge calciumindholdet unødigt.

Der er arbejdet med en moderat mængde mineraliseret knogle og en stabil calcium-fosfor-balance, vurderet over tid.


Fordeling af kød og kødfulde ben

Vurderet som helhed over tid

Kassen indeholder i alt 12 kg spiseligt foder, fordelt som:

  • ca. 10 kg hakkekød og indmad
    (inkl. produkter med indbygget ben)

  • ca. 2 kg kødfulde ben

De kødfulde ben består af kyllingefødder og kyllingevinger.

Forhold: ca. 1 del kødfulde ben til 5 dele hakkekød


Servering i praksis – kød og kødfulde ben

Måltidet serveres ved først at give hakkekødet / kyllingehjerterne, hvorefter hunden får sin ration af kødfulde ben, som kan betragtes som en slags efterret.

Det anbefales at tage hakkekød og indmad op til 3–4 dage ad gangen og opbevare det på køl.

Ved modtagelse kan de kødfulde ben (kyllingevinger og kyllingefødder) tøes let an, opdeles i passende portioner og enten opbevares på køl eller genfryses, så de er nemme at bruge i hverdagen.

Fordelingen behøver ikke være helt præcis ved hvert måltid, men bør udlignes over tid.


Fodervejledning – voksne og ældre hunde

Fodermængden tilpasses den enkelte hunds alder, kropsform og aktivitetsniveau.

Ca. 1,5 % af kropsvægten anvendes typisk til:

• rolige seniorhunde
• hunde med lavt energibehov
• hunde med tendens til vægtøgning

Ca. 3 % af kropsvægten anvendes typisk til:

• seniorhunde med normalt aktivitetsniveau
• hunde i stabil vedligehold

Op til ca. 5 % af kropsvægten anvendes typisk til:

• aktive seniorhunde
• hunde med højere forbrænding


Fodertabel – voksne og ældre hunde

Gram pr. dag – kan fordeles på 1–2 måltider.
Beregnet efter kassens faktiske fordeling mellem hakkekød og kødfulde ben (80/20).

Hundens vægt1,5 %3 %5 %
hakkekød / kødfulde benhakkekød / kødfulde benhakkekød / kødfulde ben
5 kg60 g / 15 g120 g / 30 g200 g / 50 g
7,5 kg90 g / 22 g180 g / 45 g300 g / 75 g
10 kg120 g / 30 g240 g / 60 g400 g / 100 g
15 kg180 g / 45 g360 g / 90 g600 g / 150 g
20 kg240 g / 60 g480 g / 120 g800 g / 200 g
25 kg300 g / 75 g600 g / 150 g1.000 g / 250 g
30 kg360 g / 90 g720 g / 180 g1.200 g / 300 g
35 kg420 g / 105 g840 g / 210 g1.400 g / 350 g
40 kg480 g / 120 g960 g / 240 g1.600 g / 400 g

Vitaminer, mineraler og olie

Kassen bør suppleres med et naturligt vitamin- og mineraltilskud samt fiskeolie. Dosering fremgår som udgangspunkt af de enkelte produkter.

Til ældre hunde anbefaler vi dog ofte et noget højere indtag af fiskeolie end standarddoseringen. Videnskabelige studier peger på, at omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA) kan understøtte led, bevægelighed og generel komfort hos seniorhunde.

Vi anbefaler derfor, at fiskeolie doseres ca. 50 % over producentens standardanbefaling, medmindre andet er angivet af dyrlæge.


Levering og opbevaring

Kassen leveres frossen i isoleret flamingokasse.
12 kg svarer typisk til ca. 1½ almindelige fryseskuffer.


Samlet overblik

KompletBARF – Senior er en gennemarbejdet BARF-pakke til den ældre hund. Sammensat med fokus på funktionel vævsfordeling, letudnytteligt protein, bindevævs- og bruskholdige råvarer samt en stabil calcium-fosfor-balance.

Vi har taget stilling til sammensætningen, så du ikke behøver.



Afhentning i butik – spar 15 %

Du har mulighed for at afhente dine frostvarer direkte i vores butik og spare 15 % på alle BARF- og frostprodukter.

Afhentning sker på adressen:
Vittarpvej 7, 6870 Ølgod

Kontakt Asbjørn på telefon 30 55 61 71 for at aftale tidspunkt for afhentning.

Varerne udleveres efter nærmere aftale.

Kunder, der købte denne vare, købte også:

Forrige
Næste